Judith Furste (Danish, Paperback)

Uddrag: ... Fruen har lykkelig bragt en Son til Verden, han er sund og rask. Banner betydede ved en Haandbevaegelse Tjeneren, at han kunde gaa, han vilde ikke have, at nogen, mindst hans Tjener, skulde vaere Vidne til hans Sindsbevaegelse. Men i dette Ojeblik folte han, at der var foregaaet en Omvaeltning i ham, som han ikke selv vilde have troet mulig. Han var gennemstrommet af en Taknemligheds- og Lykkefolelse, om hvis Tilvaerelse han havde tvivlet. Nu vidste han, at han ikke et Ojeblik havde turdet haabe paa at faa en Son, og alligevel var det sket, han havde en Dreng, en Livsarving. Livet forekom ham ikke laengere hensigtslost, han havde et Maal, et Hverv, noget at straebe efter og leve for. Og denne Lykke, som hans skeptiske Sjael havde vaegret sig ved at tro paa, overvaeldede ham nu med hele sin Styrke. En Son, hans, Johan Banners Son, Arving til hans Gods, hans Navn, hans Rigdom, en Son, der skulde oprette hans forspildte Liv Hvor fik alt om ham pludselig Vaerd; han fik Trang til at takke, men man takker ikke en folgerigtig Raekke af Konsekvenser. Han onskede et Ojeblik, at han kunde henvende sig til Gud, men det stod ikke i hans Magt. Da lededes hans Tanker uvilkaarlig hen paa hans Hustru, hende kunde han takke, og han gjorde det inderlig og varmt i sine Tanker; han syntes i dette Ojeblik, at han kunde kysse hendes Haender. Hun var nu ikke blot hans Hustru, hun var hans Barns Moder, og han aerede hen