Norges Selvstaendighedskamp Fra 1814 Til NU; En Oversigt (English, Danish, Norwegian, Paperback)

Bogen kan have mange stavefejl, manglende tekst, billeder eller indeks. Koberne kan downloade en gratis scannet kopi af den originale bog (uden slafejl) fra udgiveren. 1894. Ikke illustreret. Uddrag: ... in. Den nuvaerende Krise. Efter Afgjorelsen i 1871 begynder den langvarige indre Forfatningsstrid, som ved at styrke Folkemagten skulde saette Norge istand til under parlamentariske Forhold med nye Kraefter at gjen- optage sin Selvstaendighedskamp. Denne satte ind paany, saasnart Forfatningsstriden var til Ende. Allerede Vetosporgsmaalet var blevet sogt omgjort til en unionel Sag. Tre svenske Statsraader afgav den 6te Marts 1884 folgende Erklaering: Unionen forudsaetter og betinger, at der ligesaalidt i Norges som i Sveriges Grundlov maa kunne vedtages Forandringer uden Kongens Samtykke." Det var i ny Form Kravet fra 1860: Norge skulde paa Grund af Foreningen ikke ene kunne raade over sin Grundlov efter sammes 112. Dette Forsog blev dog uden Betydning. Hvad der tvang det unionelle Sporgsmaal frem igjen, var den Omstaendighed, at Sverige i 1885 paa egen Haand omordnede sit Udenrigsstyre. Herved blev Norges Stilling i vaesentlig Grad. forvaerret. Norges Selvstaendighedskamp. 4 Den gamle Ordning havde vaeret uheldig for os; den nye blev, som Hoireforeren Emil Stang har udtrykt det, absolut utilfredsstillende." Ikke Kongen skulde laenger staa som Leder af Sveriges ydre Politik. Udenrigsministeren skulde styre den, i Navn som i Gavn, og under fuldt konstitutionelt Ansvar. Men nu var Sveriges Udenrigsminister i Tidens Lob mer og mer blevet den virkelige Leder ogsaa af Norges udenrigske Anliggender. Nogen Forandring heri var fra svensk Side ikke at venteStillingen vilde da blive den, at Norges Udenrigssager skulde bestyres -- ikke engang i Navnet af norsk Myndighed, men ligefrem af en svensk Embedsmand, som for sin Bestyrelse af dette norske Anligg