Bogen kan have mange stavefejl, manglende tekst, billeder eller indeks. Koberne kan downloade en gratis scannet kopi af den originale bog (uden slafejl) fra udgiveren. 1894. Ikke illustreret. Uddrag: ... XII. Sund og syg Kunst. Svar til Arne Garborg. I en Artikel i -Samtiden-, betitlet -En Tak til Hr. Collin-, har Arne Garborg forsogt at tage mig afdage paa en human Maade, ved at takke mig ihjel. Af og til har han kanske vaeret for tung paa Haanden i Forhold til den overlegent-gemytlige Tone og i det hele forringet den kunstneriske Virkning ved en altfor modstridende Blanding af sodt og surt. Men det skal jeg ikke opholde mig ved. Der er i det mindste et Sted i Artiklen, som indbyder til en saglig Diskussion. -Kunsten-, siger Hr. Garborg, -er Menneskesjaelens frie Udtryk; gjennem den vil Menneskene udjuble sin Glaede, sin Begeistring, sit Mod; men gjennem den vil de ligesaavel klage sin Sorg, sin Nod, sin Laengsel, sin Fortvilelse. Kunsten er menneskelig, og ingen Menneskefolelse kan vaere den fremmed; selv -syge- Sange synger den med ufortabelig Ret. s -Og er Tiden syg, saa maa den synge syge Sange. Har den noget af Forfald i sig, noget af de store Reaktionstiders Skuffelse, Mismod, Hang til Livsnydelse, til Drommeri, til Mystik, abnorme Sensationer, saa traeder dette frem i dens Literatur og skal saa gjore). Saasandt Digterne er Tidens Born, saa lever de dens Liv med og lider dens Lidelser, mere end andre, fordi de er mere folsomme.- -Om vi kunde taenke os en glad Kunst skabt af en trist Tid, --vi vilde ikke akceptere et saa uhyre Falsum. Der kunde ikke vaere -Sundhed- i sligt.- Altsaa, en sund Kunst vilde netop ikke vaere sund, i en syg Tid. Det forekommer mig, at dette er Sofistik. Hele Slutningskjaeden slaeber paa et feilagtigt Udgangspunkt, en altfor enkel Psykologi. Garborg gaar for Anl