Kilde: Wikipedia. Sider: 35. Kapitler: Analysevirksomheder, Induktiv raesonnering, Matematisk analyse, Videnskabsteori, Cauchyfolge, Differentialregning, Lp, Eulers formel, Integralregning, SWOT-analyse, L'Hopitals regel, Kritisk rationalisme, Funktionsanalyse, Induktion, Sigma-algebra, Strukturalisme, Kritisk realisme, Fourierraekke, Simpsons regel, Logisk positivisme, Evidensbaseret medicin, Harmonisk raekke, Infinitesimalregning, Potensraekke, Geometrisk raekke, Middelvaerdisaetningen, Fuldstaendigt metrisk rum, Hermeneutik, Taylorpolynomium, Holders ulighed, Infinitesimalregningens hovedsaetning, Liouvilles saetning, Abels saetning, De Moivres formel, Kaedebrok, Undertal, Poststrukturalisme, Mellemvaerdisaetningen, Anvendt matematik, Eklekticisme, Cauchys middelvaerdisaetning, Multikollinearitet, Metaanalyse, Formal, Rolles saetning, Bohr-Mollerups saetning, Funktionsharmonisk analyse, Faenomenalisme, Mekanisme, Clairauts saetning, Demarkationsproblemet, Parsevals identitet, Synovate, Fysikalisme, Diskursetik, Saddelpunkt, Problemfelt, Videnskabelig sandhed, GfK, Kvantitativ, Vaekst. Uddrag: I matematikken er en Cauchyfolge, opkaldt efter Augustin Cauchy, en folge, hvis elementer kommer vilkarligt taet pa hinanden, efterhanden som folgen skrider frem. For at vaere mere praecis er kravet pa en Cauchyfolge, at det, ved at fjerne tilstraekkeligt mange (dog hojst endeligt mange) af folgens forste led, er muligt at gore den maksimale afstand mellem to af de resterende elementer sa lille, som man matte onske det. Denne ide er formaliseret i sproget fra matematisk analyse nedenfor. Anvendeligheden af Cauchyfolger ligger i, at der i definitionen af dem ikke indgar tale om den potentielle graensevaerdi, som folgen kunne taenkes at have. Man restringerer derfor ofte opmaerksomheden til rum, der har den egenskab, at enhver Cauchyfolge er konvergent (et sadant rum kaldes et fuldstaendigt metrisk rum), hvor man da far et konvergenskriterium, der udelukkende afhaenger af led