Belgiens Historie - Vestfronten I 1. Verdenskrig, Den Belgiske Revolution, Belejringen AF Liege, Utrechtunionen, Slaget Ved Waterloo (Danish, Paperback)

Kilde: Wikipedia. Sider: 34. Kapitler: Vestfronten i 1. Verdenskrig, Den belgiske revolution, Belejringen af Liege, Utrechtunionen, Slaget ved Waterloo, Belgisk Congo, Fort Eben-Emael, Malmedy-massakren, Freden i Munster, Forenede Kongerige Nederlandene, Fristaten Congo, Nedre Lothringen, Arrasunionen, De burgundiske Nederlande, Fyrstbispedommet Liege, De sytten provinser, Bondeoproret i Flandern, Courrier des Pays-Bas, Hespengau. Uddrag: Vestfronten i 1. Verdenskrig abnedes ved krigsudbruddet i 1914, da den tyske haer invaderede Luxembourg og Belgien og fik kontrol over vigtige industriomrader i Frankrig. Fremstodet blev pa dramatisk vis stoppet i det forste slag ved Marne. Begge parter begyndte nu at grave sig ned langs en bugtet linje af befaestede skyttegrave, som strakte sig fra Nordsoen til den schweiziske graense. Denne frontlinje forblev stort set uforandret under det meste af krigen. Mellem 1915 og 1917 var der adskillige store offensiver langs fronten. Angrebene omfattede massive artilleribombardementer og masseangreb med infanteri. En kombination af skyttegravssystemer, maskingevaerreder, pigtrad og artilleri paforte imidlertid angriberne store tab, og modangreb led samme skaebne. Som folge heraf blev der ikke gjort storre fremskridt. I et forsog pa at bryde dodvandet blev der pa Vestfronten introduceret en raekke nye teknologier, sasom giftgas, fly og kampvogne, men det var forst efter en forbedring af haerenes taktik, at der kom en vis form for mobilitet tilbage. Pa trods af at Vestfronten var fastlast, blev den alligevel afgorende for krigens udfald. De allieredes uophorlige fremtraengen i 1918 overbeviste de tyske militaere ledere om, at et nederlag var uundgaeligt, og de tvang den tyske regering til at soge fred. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig gennemforte den tyske haer, som i vest bestod af syv feltarmeer, en modificeret udgave af Schlieffen-planen, der var et hurtigt angreb pa Belgien og derefter en drejning mod syd for at omringe Paris og en sto