Kilde: Wikipedia. Sider: 35. Kapitler: Graeske alfabet, Okumene, Oinochoe, Hetaere, Akademi, Sofisme, Oldtidens Graekenland, Arkaisk tid, Athen, Det Deliske Soforbund, Venus fra Milo, Det athenske demokrati, Sparta, Perserkrigene, Interpretatio graeca, Geometrisk tid, Magna Graecia, Protreptik, Milet, Skytale, Tempelprostitution, Polis, Peloponnesiske Krig, Achaea, Slaget ved Marathon, Hellenismen, De 30 tyranner, Antikkens olympiske lege, Varna, Corpus Hippocraticum, Graeske kolonier, Hoplit, Agon, Slaget ved Granikos, Symposion, Tyranni, Miletiske skole, Actium, Ostrakisme, Mykene, Ostrakon, Nessebar, Arkaisk smil, Heraklider, Priene, Thermopylae, Slaget ved Korupedion, Tiryns, Asklepieion, Plataea, Metoik, Synedrium, Paestum, Pythagoraeer, Sykofant, AEoler, Spartansk, Tanais, Rapsode, Dynast. Uddrag: Oldtidens Graekenland, ogsa kaldet Antikkens Hellas, kan afgraenses tidsmaessigt og geografisk til henholdsvis en naesten tusindarig periode i Graekenlands historie frem til kristendommens gennembrud, og til et omrade som udover det nuvaerende Graekenland omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsomraderne. Oldtidens Graekenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlaeggende kultur for den vestlige civilisation. Graesk kultur havde en stor pavirkning pa Romerriget, som igen satte sit praeg pa den europaeiske kultur. De gamle graekeres civilisation har haft stor indflydelse pa sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den graeske kultur var ogsa katalysator for renaessancen i 1400-1500-tallet. Begrebet "Antikkens Hellas" er brugt til at skildre den graesk-talende verden i antikken. Begrebet refererer ikke bare til den graeske halvo og det moderne Hellas, men ogsa til omraderne med hellensk kultur som var beboet af graekere: Cypern og De aegaeiske oer, kysten omkring Det AEgaeiske Hav, kaldet Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, graeske bosaettelser pa ky