Teoretisk Filosofi - Erkendelsesteori, Induktiv Raesonnering, Metafysik, Aksiom, Raesonnere, Paradigme, Paradigmeskift, Skepticisme, Solipsisme (Danish, Paperback)

Kilde: Wikipedia. Sider: 48. Kapitler: Erkendelsesteori, Induktiv raesonnering, Metafysik, Aksiom, Raesonnere, Paradigme, Paradigmeskift, Skepticisme, Solipsisme, Ontologi, Den transcendentale logik, Videnskabelig metode, Vaerdikamp, Tilstraekkelig varietet, Sandhedsbetingelser og sandhedsfunktioner, Klassificering, Determinisme, Historisme, Empirisme, Kybernetik, Videnssamfund, Den trefoldige syntese, Psykofysisk problem, Kritisk rationalisme, Induktion, Type/ting-distinktionen, Transcendentale illusioner, Logisk positivisme, Realisme, Hjerne i et kar-hypotesen, Videnskabsfilosofi, Syntetisk a priori, Falsifikationisme, Kritik, Selskabet for Psykisk Forskning, Schrodingers kat, Rum, Serendipitet, Accidens, Maieutik, Virkelighed, Essens, Agrippas trilemma, Translokutionaritet, Det kinesiske rum, Anskuelse, Essentialisme, Intet, Kartesiansk skepticisme, Philosophia perennis, Teleologi, Teori-teorien, Steinerkritik, Absurd, Synsvinkel, Kendsgerning, Verifikationisme, Medicinsk filosofi, Tabula rasa, Metodisk tvivl, Paratviden, De fire elementer, Tingen for os, Episteme, Anekdotisk evidens, Gren, Evne, Inferens, Mulig verden, Verificerbarhedsprincippet, Morfologisk teknik. Uddrag: Den transcendentale logik er et afsnit fra filosoffen Immanuel Kants erkendelsesteoretiske vaerk Kritik af den rene fornuft, hvor han isolerer forstanden for at undersoge den. Han ser altsa bort fra al sansning, for at kunne fremhaeve den del af erkendelsens taenkning der udelukkende har sin grund i forstanden. Det er i dette afsnit af bogen, at Kant kommer frem til sine forstandskategorier, og ligeledes dette afsnit, hvor han giver sin kritik af antinomierne, paralogismerne og fornuftens ideal som kan kalder transcendentale illusioner. Afsnittet i bogen er efterfolgende til den transcendentale aestetik, hvor Kant derimod isolerer sansningen for at undersoge denne. Den transcendentale logik er hvad Kant ser som den sande logik, da man her behandler den rene forstandserkendelses elementer, sa