Tyske Kejserrige - Novemberrevolutionen, Socialistloven, Heil Dir Im Siegerkranz, Kaiserliche Marine, Det Tyske Riges Forfatning AF 1871 (Danish, Paperback)

Kilde: Wikipedia. Sider: 40. Kapitler: Novemberrevolutionen, Socialistloven, Heil dir im Siegerkranz, Kaiserliche Marine, Det tyske riges forfatning af 1871, Feldgendarmerie. Uddrag: Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det Nordtyske forbunds sejr i den Fransk-preussiske krig. Det markerede den endelige samling af Tyskland. Preussen, der udgjorde storstedelen af imperiet, fik en ledende stilling, og dets kansler Otto von Bismarck blev Tysklands rigskansler. De forskellige delstater som Sachsen og Bayern bevarede deres fyrster og lokalregeringer, men matte underordne sig kejserriget i overordnede sporgsmal. Kejserriget bestod indtil Wilhelm 2.s abdikation i november 1918 under Novemberrevolutionen, der ogsa forte til afslutningen pa 1. verdenskrig. Det blev i 1919 efterfulgt af Weimarrepublikken, der var et parlamentarisk demokrati. Det tyske kejserrige skabtes i en periode, hvor Tyskland blev staerkt industrialiseret. Landet aendrede sig okonomisk og socialt fra et landsbrugsland til en industristat i de sidste artier af 1800-tallet. Servicesektoren voksede ogsa kraftigt i takt med, at handel og finansvaesen fik storre betydning. Den okonomiske vaekst blev midlertidigt bremset af den okonomiske krise i 1873 og den folgende lavkonjunktur. Trods betydelige politiske konsekvenser fortsatte den stigende industrialisering trods krisen. Det var af betydning for den samfundsmaessige udvikling, at der skete en betydelig befolkningstilvaekst og en befolkningsforskydning fra land til by. Samfundsstrukturen blev pavirket af, at der kom en storre arbejderbefolkning i byerne og fra 1890'erne ogsa en ny middelklasse af teknikere, funktionaerer og embedsmaend. Til gengaeld gik adelens og handvaerkernes indflydelse (malt pa deres bidrag til bruttonationalproduktet) tilbage. Alligevel beholdt adelen sin hoje sociale prestige og kunne fastholde sin dominerende stilling i militaeret, diplomatiet og toppen af statsadmi