Doktor Nikola (English, Danish, Paperback)

Uddrag: ...og saa er vi i en nydelig Faelde. De maa i Fremtiden vaenne Dem til at gaa med Haenderne foldede under AErmet, og passe paa, hvem det er, De har ved Siden af Dem." "Jeg skal huske det," svarede jeg. I samme Ojeblik dronede de store Gongonger, der kaldte Munkene til Dagens sidste Gudstjeneste. Da vi var bestemte paa at vise al mulig religios Iver, gik vi ned i den store Hal, der var fuld af Munke. Nikola tog i Kraft af sin fremragende Stilling Plads ved Siden af Ypperstepraesten. Jeg var i Naerheden af den vestlige Mur og omgivet af en Flok af de allermodbydeligste og nederdraegtigste Skurke, som man kunde taenke sig. Forst lagde jeg ikke videre Maerke til dem, men da en Munk kom til og banede sig Vej hen til mig, blev min Mistanke vakt. Det varede ikke laenge, for den blev bestyrket. Manden ved Siden af mig var den Fyr, som havde set paa mig paa saadan en underlig Maade nede ved Bronden. Men selv om han genkendte mig, viste han ikke mindste Tegn til det. Under Gudstjenesten var han fuldstaendig optaget af sine Andagtsovelser, vendte ikke Ansigtet hverken til hojre eller venstre, det var ikke, for vi var ved at rejse os op, at han viste sig i sit sande Lys. Thi i samme Ojeblik jeg rejste mig op fra min knaelende Stilling, tumlede han om imod mig med en saadan Kraft, at jeg styrtede om paa Gulvet. Saa sprang han frem med Lynets Fart, greb mig i Armen, rev mit AErme tilbage og saa paa Arret paa mit Haandled. Medens han gjorde dette, udstodte han et lille triumferende Skrig. Jeg laa et Ojeblik ganske stille, alt for optaget og raedselsslagen over, hvad der var sket, til at sige eller gore noget, og dog vidste jeg, at vi var odelagte, hvis jeg ikke handlede rask. S. 97 Hallen var naesten halvt tom nu. Jeg kunde se Nikola staa paa den anden Side og tale alvorligt med Ypperstepraesten. At afbryde ham vilde vaere Helligbrode, saa efter at jeg havde rejst mig, og Manden havde forladt mig og var ilet ud efter de andre, stod jeg lid