Kilde: Wikipedia. Sider: 26. Kapitler: Organiske forbindelser, Protein, Xylitol, Xantogen-forbindelse, AEterisk olie, Isopren, Kuldioxid, Blasyre, Adenosintrifosfat, Capsaicin, Limonen, Koffein, Alkohol, Dimetylaeter, Fenol, Tetraklorkulstof, Diamant, Acetoneperoxid, Kloroform, Natron, Kulilte, Soda, Karbid, Dimethylsulfid, Eddikesyreanhydrid, Metylenklorid, Kulsyre, DDT, Myristicin, Kumarin, Akrylamid, Halichondrin B, Sennepsgas, Karbonat, Metylklorid, Agent Orange, Cyanid, Lipid, Bromeret flammehaemmer, Heterocyklisk forbindelse, Cafestol, Urinsyre, 2,5-Dimethylfuran, Alifatisk forbindelse, Ricin, Fosfolipid, Toris, Sassafrasolie, Hjortetakssalt, Magnesiumcarbonat, Natriumcyanid, Glycerid, Endohedral fulleren, AdBlue, 1,3-bisfosfoglycerat, Iridoid, Cathin, Ceresin, Buckminsterfulleren, Sukkeralkohol, -laktamring, Metylsufonylmetan, Poriner. Uddrag: Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer. De deltager i alle cellulaere processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregar i alle levende organismer. Andre eksempler pa proteiner er antistoffer (immunoglobuliner), (nogle) hormoner, transportmolekyler, celleadhaesionsmolekyler og lectiner. Proteiner udgor en fundamental del af de levende organismer, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er "beskadiget" som efter en mutation eller slet ikke dannes, gar det ud over den enkelte organismes funktion. Proteiner er ogsa energigivende naeringsstoffer og den fysiologiske braendvaerdi er 17kJ/g. Det kemiske energiindhold i proteiner er generelt storre og afhaenger af det specifikke protein. For udforskningen af proteiners opbygning modtog den amerikanske kemiker Linus Pauling Nobelprisen i kemi i 1954. Proteiner bestar af polypeptidkaeder (poly betyder mange), der er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. En polypeptidkaede er altsa en kaede, der bestar af