Kilde: Wikipedia. Sider: 25. Kapitler: Adelsslaegter fra Sverige, Slaegten Munthe, Slaegten Nobel, Wallenberg-familien, Raoul Wallenberg, Gyldenstierne, Brahe, Bielke, Thott, Ulfstand, Alfred Nobel, De la Gardie, Trolle, Barnekow, Anckarstierna, Wachtmeister, Blixen-Finecke, Ljunglof, Marc Wallenberg, Immanuel Nobel den Yngre, Horn, Oxenstierna, Nobel-familien, Svenske adelsslaegter, Horn af Rantzien, Krummedige. Uddrag: Raoul Gustav Wallenberg (4. august 1912 - 17. juli 1947?) var svensk diplomat, som under 2. verdenskrig gjorde en stor humanitaer indsats i Ungarns hovedstad Budapest for at redde joder fra holocaust. Mellem juli og december 1944 udstedte han beskyttelsespas og husede joder, hvorved han reddede titusindvis af jodiske liv. Den 17. januar 1945 blev han arresteret i Budapest af de sovjetiske styrker, efter at disse havde vundet kontrol over byen fra Nazityskland. Han rapporteredes dod i marts. De nojagtige omstaendigheder omkring hans dod har laenge vaeret omdiskuterede. I 1957 haevdede de sovjetiske myndigheder, at Wallenberg var dod af et hjerteslag i Lubjankafaengslet i 1947, 35 ar gammel. Der foreligger imidlertid rapporter fra andre fanger i samme faengsel om, at han er set i live laenge efter 1947. Den russiske regering gav i 1991 Vjacheslav Nikonov til opgave at finde frem til sandheden. Hans konklusion var, at Wallenberg dode i 1947, henrettet mens han fange i Lubjanka. Et brev til familien von Dardel og senere videregivet af Associated Press i april 2010 indeholdt oplysning om, at der var fremkommet nye beviser for, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" var i live efter den dato, hvor de sovjetiske myndigheder haevdede ham dod. Wallenberg er blevet posthumt haedret mange gange. Han er aeresborger i USA, Canada, Ungarn og Israel. Israel har ogsa tildelt ham udmaerkelsen "Retfaerdige blandt nationerne." Der findes monumenter til aere for ham, og gader er blevet opkaldt efter ham over store dele af verden. I USA dannedes en Raoul Wallenberg-kom