Kilde: Wikipedia. Sider: 23. Kapitler: Skudar, Julianske kalender, Jaevndogn, Datolinjen, Solhverv, Uge, Skuddag, Maned, Sommer, Advent, Almanak, Forar, Danske navnedage, Gregorianske kalender, Efemeride, Antikythera-mekanismen, Urnemarkskulturens talsystem, Iranske kalender, Islamisk kalender, Den franske republikanske kalender, Verdenskalender, Den jodiske kalender, Arstid, Vinter, Kinesiske kalender, Helligdag, Romersk kalender, Mercedonius, Vikingernes kalender, Efterar, Etiopisk kalender, Fredag den 13., Fasti, Svenske kalender, Lunisolarkalender, Holocaene kalender, Liber Linteus, Kalenderar, Adventskalender. Uddrag: Dette er en liste over danske navnedage, forst i kronologisk raekkefolge og dernaest i alfabetisk orden. Naesten alle navne er helgennavne og findes for naesten alle arets 365 dage. Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr pa, hvilken dato det er i lobet af aret. At lave en kalender, der praecis daekker et ar, giver lidt problemer, da det "tropiske ar" ikke er pa 365 dogn, men pa 365,24219878 dogn. Da den overskydende del siden oldtiden har vaeret erkendt til at vaere et kvart dogn, indforte Julius Caesar efter forslag af graekeren Sosigenes i ar 46 f.Kr. den julianske kalender. Ifolge den julianske kalender skulle ar delelige med tallet fire vaere skudar, dvs. indeholde 366 dage i stedet for normalt 365 dage. Det julianske ar har derfor laengden 365,25 dage. Arslaengden pa 365,25 dage gjorde dog, at der i 1500-tallet var kommet en afvigelse pa ca. 10 dogn. Dette problem blev lost i 1582, da pave Gregor XIII indforte den gregorianske kalender. Samtidig med indforelsen af denne kalender blev datoen rettet med 10 dage. Det er bemaerkelsesvaerdigt, at den gregorianske kalender blev fastlagt, medens det (fejlagtige) geocentriske verdensbillede endnu var det vedtagne. Den gregorianske kalender har, ligesom den julianske, skudar hvert fjerde ar, men til gengaeld er ar delelige med 100 ikke skuda