Kilde: Wikipedia. Sider: 99. Kapitler: Nordisk religion, Kristendommens indforelse i Norden, Ritualer i nordisk religion, Nordisk kosmologi, Kristendommens indforelse i Danmark, Nordisk for-kristen begravelse, Blot, Germanske mytologiske vaesner, Sejd, Ikonografi i nordisk religion, Runemagi, Nordisk folklore, Angelsaksisk religion, Den vilde jagt, Religion i nordisk bronzealder, Hilda Ellis Davidson, Hov, Horg, Fylgje, John Lindow, Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion, Jens Peter Schjodt, Margaret Clunies Ross, Gro Steinsland, Morten Warmind, Vaette. Uddrag: Nordisk religion er en samlebetegnelse for de religiose traditioner og skikke, der blev praktiseret af indbyggerne i de nordiske lande i vikingetiden op til religionsskiftet - en periode der strakte sig fra 700 e.v.t. og til 1300-tallet. Den nordiske religion var en folkereligion, hvor vaegten la pa ritualer og sociale band. Den var lokalt orienteret og forekom i mange former. Det kan bade skyldes, at der ikke fandtes normative tekster, og at religios forandring er et grundvilkar for al religion. Den kan vaere af storre eller mindre betydning, men er meget svaer at pavise ud fra den enkelte tekst, der er et ojebliksbillede. I vikingetiden blev mytologien og den rituelle praksis hovedsageligt overleveret i mundtlig form. De kilder, der findes til religionen, er en raekke mere eller mindre tilfaeldigt sammenstillede kilder. Fra hojmiddelalderen er bevaret litteraere kilder. Den moderne forskning bygger pa disse tekster, der suppleres med bl.a. arkaeologi. Pa det grundlag er der skabt en rekonstruktion af en faelles nordisk religion. Det vil sige, at nordisk religion er et generaliseret idealbillede. Norden udgjorde ikke en enhed i vikingetiden, men var kulturelt, okonomisk og politisk forbundet med naboregionerne. Nordboerne tilhorte den germansktalende gruppe, som i jernalderen delte mange kult-religiose traek. Befolkningen i det sydgermanske omrade blev omvendt til kristendommen tidligere end i det